Giv et bidrag Sitemap Print   RSS 
 
Alkoholmisbrug - Omsorg - Stabilisering
Blå Kors - Hobro Hvad kan vi Dagtilbud

Dagtilbud

 

Beskyttet beskæftigelse

 

Blå Kors Hjemmet Hobro er godkendt til fire dagtilbudspladser.

 

Med dette tilbud udnytter vi de rammer, ekspertise og ressourcer, som findes på Blå Kors Hjemmet, så det bliver til hjælp for borgere med misbrugs- eller andre sociale problemer. Tilbuddet gælder borgere, der bor i eget hjem. Efter SEL §103 er der tale om beskyttet beskæftigelse samt aktivitets- og samværstilbud med fagligt kvalificeret personale og beboere på Hjemmet.

 

Download folder her: Beskyttet beskæftigelse 

 

Målgruppen for dagtilbuddet:

  • Borgere med alkohol- og/eller andre misbrugsproblemer, der har svært ved at profitere af lignende tilbud hos kommunen.
  • Borgere, der kan profitere af beskyttet beskæftigelse i rusfrie rammer.
  • Borgere, der på grund af særlige sociale problemer kan eller skal tilbydes et særligt tilrettelagt beskæftigelsesforløb. 

Inkluderet i dagtilbuddet

I dagtilbuddet om beskyttet beskæftigelse jf. SER §103 og inden for dagsprisen er der mulighed for at benytte nogle af hjemmets normale tilbud. Det kan f.eks. være hjemmets fysioterapeut, der ugentligt har vedligeholdelses- og øvelsestræning samt individuelle træningsprogrammer. Eller det kan være køkkenets ekspertise med vejledning i ernæringsrig kost tilpasset den enkelte. Derudover er der altid mulighed for at modtage socialpædagogiske og støttende samtaler med en medarbejder samt konsultation ved hjemmets socialrådgiver. Det står også åbent for den enkelte at deltage i hjemmets dagsaktiviteter og arrangementer som for eksempel fejring af højtider, udflugter og socialt samvær på Blå Kors Hjemmet. Brugere af dagtilbuddet, der er i lægeordineret antabusbehandling, vil kunne få antabus under opholdet
 

Arbejdets art

Selve den beskyttede beskæftigelse kan bestå i enkle afgrænsede arbejdsfunktioner, der udføres i tilknytning til et af hjemmets fire beskæftigelsesområder: Køkken, rengøring, udearbejde i grønne områder og arbejde i det beskyttede værksted. Det er lederen for de respektive afdelinger, der tilpasser arbejdsopgaverne ud fra den enkelte borgers ressourcer og behov. Lønnen for beskyttet beskæftigelse er i 2010 kr. 14,- / time og reguleres årligt.
 

Mulighed for tilkøb

Der vil uden for dagsprisen være mulighed for at tilkøbe en eller flere tillægsydelser:
  • Fodterapeut (afregnes efter gældende takst for området)
  • Psykiater (afregnes efter gældende takst for området)
  • Psykoterapeut (afregnes efter gældende takst for området)
  • Medicindosering / bestilling etc. (afregnes efter timeforbrug)
Alle takster reguleres årligt.
 

Forplejning

Der tilbydes fuld forplejning til den enkelte borger med mulighed for et varmt måltid dagligt samt øvrige mellemmåltider. Udgiften til forplejning afholdes af den enkelte borger eller kommunen.
Da vi på hjemmet vægter det sociale fællesskab højt og tilstræber at skabe et miljø, der opbygger det enkeltes menneskes glæde, selvtillid og selvværd, finder vi det helt naturligt at være sammen ved måltiderne. Derfor vil vi meget gerne, at dagtilbuddets brugere spiser sammen med beboere og personale.
 

Pris

Dagspris for dagtilbuddet er 290,- kr. pr. dag, dog fredag 150,- kr., da vi lukker til middag.
Prisen er eksklusiv forplejning, som koster 45,- kr. pr dag.
Dagsprisen reguleres årligt.
 

Visitation

Blå Kors Hjemmet har fire godkendte pladser til beskyttet beskæftigelse. Borgeren skal visiteres fra hjemkommunen, og der skal afholdes en visitationssamtale mellem sagsbehandler, borger og personale på Blå Kors Hjemmet. Til denne samtale vil brugeren blive gjort bekendt med diverse tilbud og retningslinjer for tilbuddet.
 

Åbningstider for dagtilbuddet:

  • Mandag fra kl. 7.45 – 15.00
  • Tirsdag fra kl. 7.45 – 15.00
  • Onsdag fra kl. 7.45 – 15.00
  • Torsdag fra kl. 7.45 – 15.00
  • Fredag fra kl.  7.45- 13.00

 


DEN BLÅ LINIE

Ring og tal med os om alkoholproblemer - tlf. 70 100 130.

SOCIALKONSULENT

Få hjælp til at komme i behandling

Marianne Dyrbye Nielsen
mdn@blaakors.dk - tlf. 33111687
BLÅ KORS HOBRO - ØLSVEJ 16-18 - 9500 HOBRO - T. 9657 2100 - HOBRO@BLAAKORS.DK
COPYRIGHT 2008 . ALL RIGHTS RESERVED | DISCLAIMER